|
|
|
|
Profil Lahvino Italiensk Vinimport v/Annette Horn & Lars Christensen Farvervej 41, 8800 Viborg
Telefon : 8725 7707 Fax : 8725 7706 Mobil : 2086 0225
Internet: www.Lahvino.dk Email : info@Lahvino.dk
CVR-nr.: DK20108045 Etableringsår: 1997
Om Lahvino Italiensk Vinimport:
Vi er et vinimportfirma med italienske vine som speciale. Når vi lige har valgt italienske vine er det pga. mange ferieophold i Italien gennem årene. hvor vi selv opsøger vingårdene og vælger de af producenterne, der er bedst til prisen og har de mest spændende vine, som du normalvis ikke kan finde i et dansk supermarked.
Vi begyndte vores vinimport på hobbyplan i 1997 - siden er det udviklet sig støt og roligt. I sensommeren 2002 i forbindelse med overgang til fuldtidserhverv, åbnede vi butik i Viborg centrum. I juni 2005 slog vi butik og lagerlokaler sammen til ét på FARVERVEJ 41 i Viborgs industrikvarter.
Hovedparten af den vin vi omsætter sælges til engroskunder, såsom vin-/specialitetsforretninger og restauranter. Vores kundegruppe af private kunder er vokset betydeligt i kraft af vores webshop og af åbningen af vores butik i Viborg.
Vor import direkte fra producenterne er uden fordyrende mellemled - hvilket gør vinenes priser yderst konkurrencedygtige. Vinen kan købes her på hjemmesiden eller ved at kontakte os på telefon eller email. Engroskunder bedes kontakte os direkte pr. telefon eller email.
Vi afholder også vinsmagninger for foreninger, virksomheder, personaleforeninger, vinklubber, private selskaber og andre interesserede, hvor vi vil præsentere 8-9 af vores bedste italienske vine fra nord til syd.
Vi håber, De vil kigge på disse sider næste gang, De køber vin. Vi er altid klar med gode råd og vejledning omkring sammensætning af vin og mad.
Ring gerne og få oplyst evt. mængderabatter. Vi fremskaffer også gerne særlige vine på deres specifikke forespørgsel.
Hvorfor lige italienske vine
Man må have sine begrænsninger specielt, når man selv importerer al sin vin. Når vi så lige har valgt italienske vine, er det fordi vi har haft mange ferieophold i forskellige egne af Italien.
Italien er endvidere verdens største producent af vin og kan tilbyde mange forskellige typer vine - langt de fleste er meget drikkevenlige og falder godt ind i danskernes smag.
Italien er i EU, og det gør det "lidt" lettere at importere vin - og så er transporten også til at overkomme - samtidig med de korte leveringtider vores vognmand kan tilbyde, når vi bestiller vin.
Italien præsenterer idag nogle meget forskellige vine - vinproducenterne gør meget for at eksperimentere og er hele tiden på forkant med udviklingen indenfor vinfremstilling. Derfor er Italien nok det land, hvor der sker mest interessant omkring nye vine og nye områder. Producenterne tør sprænge de traditionelle rammer og bestemmelser for vinfremstilling. Altsammen er med til at give vinnydere nye og spændende smagsoplevelser.
Der findes vine til ethvert temperament - du kan altid finde en vin, der passer akkurat til din smag. Det spænder lige fra rød og hvid, til dessertvin og søde eller tørre spumanter (mousserende vine).
Madopskrifter
Som noget helt nyt har vi samlet en masse gode italienske madopskrifter. Til hver ret anbefaler vi et par vine som står specielt godt til lige denne ret. Tak til Helle og Alfredo Tesio som har bidraget med flere af opskrifterne. Besøg dem på www.AlfredoTesio.dk. Skriv gerne opskrifterne ud på din printer ved hjælp af det lille ikon i nederste højre hjørne.
VI ØNSKER DIG GOD FORNØJELSE HER PÅ HJEMMESIDEN.
|
|
|
|
Lahvino
Italiensk Vinimport
Farvervej 41 - 8800 Viborg
Telefon 87257707
Email: info@Lahvino.dk

Søg vin på kortet
Bemærk: GRATIS forsendelse ved køb for kr 2.000,-.
|
|
|
|
|
|
|
|