Ellermann-Spiegel, Pfalz

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af den meget sympatiske Frank Spiegel. Efter endt uddannelse til ønolog fra Geisenheim Universitetet, ophold hos den meget velansete producent Weingut Knipser, samt en lille afstikker til Bordeaux, overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i regionen Pfalz.
Harald Ellermann havde, indtil Franks overtagelse af vingården, solgt sine druer til det lokale kooperativ.
I forbindelse med Franks overtagelse ændrede man samtidigt navnet til Ellermann- Spiegel og påbegyndte produktionen af egne vine. Frank har, udover et markant løft på vinene, lagt meget energi i markedsføring af vingården.

Et af de bærende elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine. Her finder du blandt andet en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel – ES. Hvilket på tysk betyder “det”. Og der står ganske rammende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det.
Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker blandt andet Riesling, Spätburgunder (Pinot Noir), Chardonnay, Grauburgunder (Pinot Gris), Sauvignon Blanc, Weißburgunder (Pinot Blanc), Cabernet Sauvignon, St. Laurent ………. og mange flere.
Vores fokus har indtil videre primært ligget på Riesling og Spätburgunder – med et par afstikkere.
Efter vores bedste opfattelse, leverer Ellermann-Spiegel i ordets bedste betydning en række Best Buys!
 
Antal varer: 2